Entreprenørafdeling

Professionel skoventreprise hos Lindenborgs entreprenørafdeling

Hos Lindenborg Skovselskab tilbyder vi erfaringsbaseret og professionel skoventreprise til både private og offentlige skovejere. Vi arbejder med hele værdikæden, fra skovning og salg af råtræ og flis til skovplantning, skovrejsning og plejeopgaver. Uanset om du har brug for hjælp til et enkelt projekt eller ønsker et længerevarende samarbejde om driften af din skov, står vi klar med faglig viden og praktisk erfaring.

Vi tilbyder både enkeltopgaver og totalentrepriser, hvor vi tager os af alt fra planlægning til færdigt resultat. Vores opgaver spænder vidt, fra rydning af grunde til opstart af nye skovkulturer og etablering af beplantninger i parker, langs veje og i landskabet. Vi varetager også løbende forvaltning af skovarealer, hvor vi står for pleje, pasning og produktion gennem et tæt samarbejde med lodsejeren.

Én proces – skræddersyet til hver skov

Uanset om du kontakter os direkte, eller vi selv tager kontakt som følge af lokale muligheder og et muligt potentiale for et godt samarbejde, er processen hos os altid den samme:

Det begynder med en kort snak om projektet og dine ønsker. Herefter kommer en af vores skovfogeder, enten Jonas eller Rasmus, ud og ser på skoven, hvor vi laver en grundig gennemgang og vurdering af projektets omfang og potentiale. Vi præsenterer en realistisk model for opgavens udførelse og får forventningerne afstemt i fællesskab.

Derefter modtager du et skriftligt tilbud. Hvis opgaven handler om salg af flis eller råtræ, tilbyder vi oftest en model, hvor du som skovejer får en fast pris. Vi giver aldrig priser over telefon uden først at have set området og skoven, da både kvalitet, mængde, adgangsforhold og markedssituation spiller en rolle.

Ved skovforvaltning og længerevarende plejeaftaler går vi mere i dybden og laver en samarbejdsmodel, der passer til dine behov.

Erfarne maskinkræfter bag

Selvom vi ikke har egen maskinpark, arbejder vi fast sammen med en række dygtige entreprenører, som udfører opgaver for os året rundt. Deres maskinførere kender vores arbejdsgange og standarder til bunds, hvilket sikrer effektiv og pålidelig udførsel af alt fra skovning til flisproduktion.

Vi stiller ingen faste krav til arealets størrelse, men som tommelfingerregel begynder flisprojekter typisk ved cirka 200 rummeter. Det kan være ved rydning af grunde, hvor der skal bygges, eller større beplantningsopgaver. Mindre havearbejde og beskæring indgår som udgangspunkt ikke i vores ydelser.

Ud over de praktiske opgaver tilbyder vi også rådgivning og sparring, hvis du står overfor beslutninger om skovrejsning, hugst, pleje eller etablering af ny beplantning.

Kontakt os og få skoven til at arbejde for dig

Har du et konkret projekt i tankerne eller blot behov for sparring om din skov? Så kontakt Skovfoged Rasmus Lenchler Bach for en uforpligtende samtale. Vi tager gerne en tur ud og ser på dit areal, og vender hurtigt tilbage med et skræddersyet tilbud. Du kan ringe til os på telefon: 20 60 86 71 eller sende en mail til rbn@lindenborg.dk, så vender vi hurtigt tilbage.